For nogle år siden blev jeg kontaktet af Alex og Birgit Thomsen fra Augustenborg. De havde en familiehistorie, som de gerne ville have fortalt – enten som film eller som bog. Historien handlede om Alex, der var født i en russisk fangelejr efter 2. Verdenskrig i 1950. Det lød meget spændende, og jeg takkede ja til at komme og høre ét af Alex’ meget populære foredrag om sit liv. Mere skulle der ikke til, så var jeg “solgt”. Det var en utrolig stærk personlig beretning. Den historie måtte jeg bare i gang med at fortælle. Men det skulle snart vise sig at blive et komplekst historisk projekt, der ikke sådan lige med et snuptag kunne omsættes til en bog eller en film. Der var nemlig en grund til, at Alex begyndte sit liv i den sibiriske kulde i Stalins Gulag-lejre.

Baggrunden for Alex’ skæbne var alt det, der hændte hans far, Alexander Thomsen, en ung læge fra Augustenborg. Han var blevet arresteret og dømt til ti års straffearbejde i russiske fangelejre – anklaget for spionage. I fangenskabet i Vorkuta nord for polarcirklen i Sibirien mødte han den lettiske kvinde Olite Priede, som ligeledes var dømt til ti års straffearbejde, fordi hun havde hjulpet modstandsbevægelsen i Letland. De to kom til at arbejde sammen som læger i fangelejrene, blev forelskede, og Olite blev gravid. Derefter blev de adskilt, som straf for deres kærlighed. Alexander blev sendt 3000 kilometer væk til straffelejre i Ukraine. Han troede aldrig, at han skulle se Olite igen – og blive far til deres fælles barn. Men det lykkedes med hjælp fra daværende statsminister H.C. Hansen, som lagde et godt ord ind for ham og hans sag i Kreml. 

Da Alexander vendte hjem til friheden efter ti års umenneskeligt og brutalt russisk fangenskab, blev han forenet med Olite og “lille Alex”. Efterfølgende skrev han en omfattende og meget detaljeret bog om sine oplevelser. Bogen, I menneskelighedens navn, udkom i 1960 og blev den mest omtalte bog dette år. I bogen skrev Alexander også om sin bror, Hans Peter. Han arbejdede som efterretningsofficer i den amerikanske hær, og da Alexander pludselig forsvandt i russiske fængsler og arbejdslejre i sommeren 1945, tog han fat på et omfattende efterretningsarbejde. Han gik undercover i Tyskland, blandt andet i Hamburg og Berlin, netop der hvor Alexander i nogle uger efter 2. Verdenskrigs afslutning havde arbejdet frivilligt for Røde Kors med at hjælpe skandinaviske koncentrationslejr-fanger med mad og medicin.